Mange af vores læsere beskriver samme øjeblik. De har oprettet profilen, brugt halvanden time på billedet, valgt deres højde og tre interesser. Og så sidder de om aftenen med telefonen i hånden, klar til at sende den første besked, men fingrene bevæger sig ikke.
Sidst du skrev sådan en besked, var Obama i sin første periode, og man sendte stadig breve til banken. 15 år er lang tid at være væk fra det felt. Den gode nyhed: det er stadig mennesker på den anden side. Det er ikke nogen robotter, der forventer perfekt markedsføring.
Det skal ikke være vittigt
Mange mænd i 60erne prøver at være vittige i første besked, fordi det er hvad de tror "de unge gør på internettet". Det plejer at gå galt. Humor er personligt, og en vittighed, der lander dårligt over SMS, kan ikke reddes.
Den bedste første besked er ikke vittig. Den er opmærksom. Og opmærksom er noget helt andet — det betyder, at du har læst hele profilen og fundet en detalje, der fik dig til at stoppe op.
Formlen, der virker 9 ud af 10 gange
- En konkret reference fra profilen: "Jeg så, at du også har sommerhus på Samsø"
- Et mindre spørgsmål, der ikke er ja/nej: "Hvilken del af øen holder du mest af — og stikker I nogensinde over til Nordby for fiskefad?"
- Dit navn til sidst: "Hilsen Jens"
Tre linjer. Færdigt. Ikke mere end 40-50 ord. En besked på mere end 200 ord føles som et projekt.
Hvad du absolut ikke skal skrive
- "Hej, smukke" — virker aldrig, ikke engang når det er sandt
- "Har du lyst til en kop kaffe?" i første besked — for tidligt, ingen har hinandens navn på
- Komplimenter om kroppen — "du har så flotte øjne" virker påtaget
- Lange introduktioner om dig selv — det hele står i profilen, vi er allerede der
- Smileys alle vegne — brug højst én
Eksempler, der har virket for vores læsere
Godaften, Mette. Jeg lagde mærke til, at du har været på vandretur i det tyske Harzen. Jeg var selv derude sidste efterår — fandt du et godt sted at overnatte, eller var alt udsolgt hos jer også? Venlig hilsen Søren.
Hej Anette. Din profil nævnte du holder af jazz på Copenhagen Jazz Festival. Må jeg spørge: hvem stjal showet for dig sidste gang — var det Mette Juul i Sankt Peders Stræde eller en af de store på Kongens Nytorv? Tak, Peter.
Bemærk rytmen. En hilsen, en observation, et lille spørgsmål, et navn. Fire elementer. Ingen overraskelser.
Hvad gør du, hvis der ikke svares?
Vent en uge. Skriv ikke en opfølgningsbesked. Det, mange i målgruppen gør, er at skrive "håber ikke min første besked forsvandt i rodet". Det gjorde den ikke. Hun har set den og valgt ikke at svare. Det er hendes ret, og det siger intet om dig som menneske.
Én ud af fire beskeder får svar — det er det rimelige gennemsnit for voksne på dating-apps. Hvis du sender fem beskeder og får ét svar, er det normalt. Tag det ikke personligt.
Rytmen efter første svar
Når hun svarer, svar tilbage — men ikke indenfor to minutter. Det virker lidt for ivrigt. Lad det gå en time eller to. Svar på hendes spørgsmål, og stil ét nyt. Aldrig to nye spørgsmål ad gangen, det føles som en interviewsituation.
Efter fire eller fem beskeder frem og tilbage er det tid til at foreslå en kop kaffe. Flere end syv runder bliver til digital venskab, hvor man aldrig mødes.
Tonen — ikke skrækindjagende, ikke underdanig
Voksne mænd i Danmark gør to fejl: enten skriver de, som om de er til jobsamtale ("Jeg er en pålidelig, ærlig mand med god økonomi"), eller de skriver overdreven ydmygt ("Jeg ved ikke om du vil svare mig"). Begge dele skurrer. Du er en voksen, der har levet. Du har intet at bevise og intet at undskylde for.
Stavekontrol betaler sig
Læs beskeden igennem én gang før du sender. Et eneste stavefejl er fint — det viser du er menneske. Tre stavefejl i en besked på 40 ord signalerer, at du ikke gad bruge tid. Det er den lille detalje, der ofte er forskellen mellem et svar og tavshed.
Et forslag til i aften
I stedet for at stirre på profilen i en halv time, så sæt et timer til ti minutter. Læs hele hendes profil én gang. Find én konkret detalje. Skriv tre linjer. Send. Luk appen.
Det er det hele. Intet drama, ingen store beslutninger. Bare tre linjer, og så tilbage til aftenens bog eller DR-dokumentaren om Holmegaard. Resten ordner sig selv.
